søndag den 13. oktober 2013

FIN DEBUT AF STORM

Stald Brogaarden og Birte Müllertz' toårige vallak STORM (Phoenix Reach - Cow Girl) debuterede i går i Klampenborgs toårs maidenløb over 1300 meter. Efter hans fine prøveløb var han spillet til favorit i totalisatoren og han løb et virkelig flot løb og var kun slået med hoved af den mere rutinerede Emmy's Lane. Storm har stadig engagement i Vinterfavoritternes Ærespræmie om 14 dage, men kan også vælge at starte i endnu et maidenløb inden sæsonen er slut.

emmys lane



Det er Storm til højre med Nikolaj Stott i sadlen. Samme Nikolaj red i øvrigt Storm til på stutteriet og vi er glade for at det er denne sympatiske og gode hestemand, som styrer tøjlerne.
Tak også til træner Søren Jensen for en fin forberedelse til debuten.


Vi undlader ikke at gentage at vi har en dejlig årings hoppe WINDY til salg.  Hun er lillesøster til Storm og har championhingsten Academy Award som far.

Windy ses her i fri "dressur"

torsdag den 3. oktober 2013

Bent Olsen køber Lord Shanakill åring for €55.000

Vort hoppeføl SELMA  (Lord Shanakill - Yaselda)  kan glæde sig over at Danmarks championtræner Bent Olsen også har øjnene åbne for Lord Shanakill.  Denne hingst som står på Irish National Stud har sin første årgang som åringer og vi glæder os til at følge dem næste år.

Idag på Goffs auktionen i Irland købte han katalog 376 en hingst efter Lord Shanakill - Imelda.

Se siden her:

http://www.goffs.com/pdf/goffs/281/376.pdf



Lord Shanakill
Lord Shanakill

søndag den 29. september 2013

Åringsauktionen på Roslövsholm


Windy.



Så er den første skandinaviske åringsauktion afviklet med noget blandede resultater. Dansk Galop vil givetvis vurdere forløbet nøje i den nærmeste tid og overveje om det skal gentages eller ej og i hvilken form.

Vi solgte vor hoppe åring JOHANNA (Mingun - Nova Zembla) til Stald Shaker og den går i træning hos Hanne Bechmann, hvilket vi er rigtig glade for.

Vor anden auktionsdeltager, katalog nr. 23 WINDY (Academy Award - Cow Girl) nåede ikke vor mindstepris og hun er nu tilbage hos os igen.

Hendes storebror STORM gjorde en flot figur i sit prøveløb i Klampenborg igår og var først i mål. Det lover godt for hans fremtid.

WINDY er naturligvis stadig til salg og hun er en korrekt åring med en efter vor mening særdeles god afstamning.

Her ses hun igen både foroven og nedenfor.

tirsdag den 24. september 2013

Vore auktionsåringer præsenterer sig


Nedenfor ses vore to auktionsåringer hopperne mørkebrune Johanna (Mingun - Nova Zembla) , som er lillesøster til Vincent Live Goals, en af favoritterne i Dansk Auktionsløb på lørdag samt brune Windy (Academy Award - Cow Girl), som er lillesøster til Storm, der debuterer på lørdag i prøveløbet.

auktions nr. 49 - Johanna

auktions nr. 23 - Windy

søndag den 22. september 2013

Harmonia fortsætter med at imponere

Målfoto for løp 2 på bane OV den 22.09.2013


I dag viste vort og Stutteri Bøgelys opdræt HARMONIA  (Special Quest - Afrodite) atter en fremragende præstation i Breeders Sprint Trophy på Øvrevoll banen i Oslo.
Desværre for Harmonia måtte hun for anden gang tage til takke med en andenplads efter målfoto (forrige gang i Stockholm) og denne gang var målfoto afgørelsen på Øvrevoll korrekt.
Harmonia blev forvist til andenpladsen med det yderste af en mulespids af Karen Sallings Sir Winston, der nu genfandt gnisten efter en noget skuffende sæson hidtil.

Harmonia præmiesum er nu oppe på 835.000 kr. og er i træning hos dygtige Helle Christensen, som selv ejede og trænede moderen Afrodite.

Det er Harmonia helt i rødt nærmest på målbilledet.

Løbet kan også ses her

søndag den 15. september 2013

Herlig dag for Stald Ras og os.


carl ras_dana_lim_127651652

Vort opdræt Carl Ras Dana Lim ejet af Stald Ras, trænet af Søren Jensen og dygtigt redet af Nikolaj Stott vandt igår en overlegen sejr i Klampenborgs St. Leger Trial over 2400 meter.
Efter et afventende ridt kunne "Klister" let afgøre midt i opløbet og vandt overlegent med en glad jockey, som havde tid til at hilse på publikum fra sadlen.
Carl Ras Dana Lim er sidste afkom ud af klassehoppen Kutbeya (Diesis), som forinden havde givet os Khan ved Binary File, der vandt gode løb som treåring. Inden vi overtog denne fine hoppe fra Stald Handsome Foursome havde hun avlet derbyvinderen Tigress Eleven (Academy Award) samt derbytoeren Aladar (Inchrory).
Vi valgte at sende Kutbeya til bedækning på Stutteri Fährhof i Tyskland ved deres Gr.1 vindende hingst Sabiango (Acatenango), idet krydset over Acatenango og Diesis (Kutbeyas far) havde bragt adskillige internationale topvæddeløbere.
Carl Ras Dana Lim har engagement i både dansk og svensk St. Leger og må have gode chancer efter denne flotte præstation.
Løbet kan ses i reprise her


vincent livegoals_18961651

Vincent Livegoals (Dutch Art) er en af vore øjestene og igår indfriede han vore store forventninger  med en flot sejr i dagens indledende Annaboda maiden løb over 1400 meter. Her viste han kraftig forbedring fra sin sidste start i Dansk Kriterium, hvor han var slået med 10 længder af Miss Tiffany.
Miss Tiffany trak i front i et godt tempo, medens Nikolaj Stott efter en god start lod Vincent finde benene og komme ind i en god rytme. Så god at han i opløbet trak fint op til førende Miss Tiffany og vandt en sikker sejr med 3/4 længde.
Kommer han godt over løbet venter Dansk Auktionsløb om fjorten dage.
Vincent var fint forberedt af sin træner Søren Jensen.
På tredjepladsen i løbet afsluttede et veludseende afkom fra vore venner Stutteri Bøgely, nemlig Mamut Carl Ras (Chinese Mandarin - May Spirit v. Final Apparance). Han er Chinese Mandarins første startende afkom og tegner meget fint for sin træner Bettina Wilson.

Vi glæder os til at præsentere Vincent Livegoals' smukke lillesøster Johanna (Mingun) på åringsauktionen den 27.9.2013. Hun har katalog nr. 49.

Vincent Livegolas sejr kan ses her


Se også artiklen på Galopsport.dk her




tirsdag den 10. september 2013

Nye billeder af vore åringer til den 1. skandinaviske auktion

Først har vi katalog nr. 23 WINDY en brun hoppe født den 22.februar 2012. Hun er efter rekordhingsten Academy Award og Cow Girl (King's Best).
Cow Girl er søster til Gr.1 placerede Nova Hawk, som nu er i avlen i Japan. Hendes første afkom for os er toårige Storm, der endnu er ustartet.



Derefter kommer katalog nr. 49 JOHANNA,  en mørkebrun hoppe født den 7.april 2012. Hun er efter MINGUN - hingsten med superafstamningen - hvis første årgang er på auktion i år. Hendes mor er Nova Zembla, der er mor til vinder i England samt den lovende toåring Vincent Live Goals hos træner Søren Jensen.



Vi synes selv at vi fremstiller to velstillede og fine åringer, som vi håber køberne vil tage godt imod.